TRYK PÅ

I TRYK PÅ kan du opleve håndværket bag emballageindustrien i de sidste 175 år. Der kom for alvor gang i udviklingen af emballage med industrialiseringen i 1800-tallet, da danskerne gik fra at være hovedsageligt selvforsynende til i højere grad at handle færdige produkter. Vin, øl og tobak vandt frem i den brede befolkning og produkterne blev markedsført med farvestrålende etiketter, som dengang kun var muligt med stentryk.
Emballageindustrien har i høj grad fulgt i industriens fodspor, og har siden 1800-tallet udviklet sig i hastige skridt med nye trykkemetoder, elektricitet og materialer. TRYK PÅ gør plads til, at du kan gå på opdagelse i 1960’erne selvbetjeningsbutik. Her kan du også se emballagedesigner Mette Reimer fortæller om baggrunden for udseendet af hverdagens emballage. Du kan lytte til arbejdererindringer fra emballageproducenten Schur, dykke ned i bevaret emballage tilbage fra 1890’erne og designe din helt egen label.