Historiske oplevelser
Industrimuseet er ikke bare en seværdighed – her kan du også røre, høre, lugte og smage historien! Kort sagt lover vi timevis af oplevelser for hele familien. Ja, det er også for børn.
Mægtige Maskiner
Der er noget magisk over vores store gamle motorer – synes du ikke? Så bare vent, til vi starter dem……
Kom med på arbejde
Og du skal ikke bare kigge på – du skal i sving ved Samlebåndet, tage store beslutninger på Direktørkontoret og meget mere. Kom med!…
Livet uden for fabrikken
Tag med arbejderne hjem og gå for eksempel på opdagelse i deres lejligheder (du må godt)……

Legepladsen
På vores legeplads er alle velkomne til at kravle, klatre og rutsje rundt i industrihistorien. Dampkedel, svinghjul, møtrikker mv. forbereder til, hvad I kan opleve inde på museet. Hvis du tør, kan du også tage en rutsjetur ned af den syv meter høje gastank!
Det sker i dag
I får allermest ud af besøget, hvis I prioriterer nogle af de mange planlagte aktiviteter. Det er lidt ligesom fodringstid i zoo – det er værd at gå efter!
Se hele ugenMød lærerne i Skolen
11.00-14.00De fortæller om hvordan det var at gå i skole i gamle dage, og du kan prøve at skrive med blæk.
Opstart af maskinerne
11.00-14.00Se den store Frichs dampmaskine køre i Maskinhallen.
Smagsprøver hos mostrene
11.00-14.00Besøg arbejderboligerne fra 1955 og 1975, hvor vores frivillige mostre står klar med små, lækre bidder!
Se smedene i aktion
11.00-15.00I Smedjen står flammerne højt, når smedene arbejder ved essen.
Design dit eget label
Hele dagenUdforsk emballagens fascinerende historie gennem de sidste 150 år i udstillingen. Når du er færdig, kan du designe og printe dit helt eget label.
Dyst ved samlebåndet
Hele dagenKlar til dyst Tag plads ved samlebåndet og prøv kræfter med at fremstille kuglelejer til “verdensmarkedet.” To hold dyster mod hinanden – hvem leverer flest? Sjov for både børn og voksne.
Historie på en anden måde
”Industrimuseet”… Nogle siger, at vores navn er lavet af de to kedeligste ord i sproget. Fair nok, men det er så også det eneste kedelige, du finder her. Vi brænder for historie, og derfor har vi skabt et museum, der også er en attraktion. Et museum, der også er børnevenligt. Kort sagt et museum, der altid er en udflugt værd – også når du bor langt fra Horsens.
For historie skal fortælles, mærkes og opleves, så du bliver en del af den. Og det kan sagtens kilde lige så meget i maven som en tur i tivoli eller biografen…
