Fabrikant Ove Hede Nielsen direktørkontor

Træd ind i en spændende og aldeles brun tidslomme og oplev, hvordan datidens direktører sad med pulserende cigar, barskab i hjørnet og en sekretær, der tog imod diktat. Meget er sket siden, men vi lover at det er en vild oplevelse – helt uden laptop, skærme og smarte løsninger. Kontoret stammer fra radio/Tv-fabrikken Arena på Fabrikvej i Horsens og står, som det så ud i 1960’erne. 

Teorier om ledelse opstod med den industrielle revolution. Flere og flere mennesker blev organiseret i større fabrikker. Der blev i højere grad behov for at koordinere flere menneskers arbejde, hvorfor behovet for ledelse steg. Derfor steg også antallet af kontorarbejdere, hvilket er fortsat frem til i dag.