Udlejning

Arrangementer, møder og konferencer

Industrimuseet rummer unikke bygninger i hjertet af Horsens. Vores faciliteter giver mulighed for at afholde møder, receptioner, arrangementer og events i rammer, som ikke findes andre steder.

Arrangementet kan naturligvis kombineres med besøg og rundvisning på museet. Vi har en stor parkeringsplads med gratis parkering for museets gæster. Samtidig har vi tæt samarbejde med eksterne leverandører, som kan sikre alle former for forplejning.

Kontakt booking mail: booking@industrimuseet.dk for at høre nærmere om mulighederne for dit arrangement.

Maskinhallen
Den smukke, arkitektegnede maskinhal kan lejes til større arrangementer i og uden for museets åbningstid og er en festlig og anderledes ramme om møder, receptioner eller et event.

Maskinhallen kan dækkes op til 120 spisende gæster eller til 200 deltagere ved høje borde alt efter arrangementets karakter.

Foredragssal
Foredragssalen lejes ud i museets åbningstid og rummer op til 80 gæster på stolerækker eller mellem 40 til 50 mødedeltagere ved borde.