Find museet

Gasvej 17-19
8700 Horsens

Åbningstider:

Alle dage 10.00 – 16.00

Priser

Voksne 100,- kr.
Børn (0-17 år): Gratis

Velkommen til Industrimuseet i Horsens

Her fortælles den dramatiske historie om, hvordan Danmark blev moderne. Om hvordan ny teknologi forandrede verden for altid, og hvad det betød for almindelige mennesker. Vi er et anderledes og levende museum fyldt med frivillige ildsjæle. Her må du røre, lege, prøve, dufte og smage dig gennem historien.

Events

Se kalenderen

Vinterferie på Industrimuseet

På Industrimuseet venter spændende og lærerige aktiviteter for hele familien i vinterferien.

Det sker i Vinterferien

For børn:

Gådejagt
Opklar mysteriet med Karl. Hjælp Karl med at opklare et mystisk rygte om en arbejdsulykke.

Emballagens historie
Design og print dit helt eget label – perfekt til at sætte på noget derhjemme!

Børnenes Knallertværksted
Kan du samle motoren på vores Puch Maxi fra 1973?

Lav dit eget fastelavnsris – alle hverdage
I den gamle skole kan du slippe kreativiteten løs og lave et fastelavnsris.

For alle:

Bogtryk, Træskofabrikken og Maskinværkstedet
Prøv kræfter med det fascinerende håndværk i Den Digitale Vinkelhage i Bogtrykkeriet. I Træskofabrikken får man med lyd, lys og effekter fortællingen om overgang fra håndværk til industriel produktion og i Maskinværkstedet kan man opleve en dramatisk arbejdsulykke.

Lejlighederne fra 1883, 1924, 1932, 1955, 1975 og 2000
Lejlighederne er levendegjort med diskrete interaktive installationer. Du kan bladre i avisen, finde den rigtige kanal på radioen, lege med det interaktive dukkehus, sætte plader på pladespilleren og se TV fra 1975 i fjernsynet fra Rank Arena.
Alle hverdage: I 1924 og 1955 serverer mostrene smagsprøver.

Dyst ved Samlebåndet
Klar til dyst Tag plads ved samlebåndet og prøv kræfter med at fremstille kuglelejer til “verdensmarkedet.” To hold dyster mod hinanden – hvem leverer flest? Sjov for både børn og voksne.

Opstart af motorer i Maskinhallen
Se den store Frichs Dampmaskine køre.