Butiksgaden
Udforsk en gade fra 50’erne med ni små butikker, hvor der var personlig betjening ved disken, og butikker hvor man også kunne få repareret tingene. Det var før supermarkedernes tid!
I 1950’erne så de første supermarkeder dagens lys med moderne selvbetjening. Rundt om hjørnet lurede forbrugersamfundet, hvor produkter blev fremstillet så billigt, at man ikke behøvede at reparere dem, når de gik i stykker.
Besøg Radiodoktoren, skomageren, købmanden, broderiforretningen, trikotagebutikken, tobakskiosken, legetøjsforretningen, isenkræmmeren og slagteren.