Børnenes Knallertværksted

Lærerig og spændende oplevelse for børn. I Børnenes Knallertværksted dufter der af knallertbenzin og olie, og der er arbejdsborde i børnehøjde, knallertreklamer, værktøjskasser og børnekedeldragter.

Her har vi skilt motoren på vores grønne Puch Maxi fra 1973 ad, og vi kan ikke finde ud af at samle den igen. Dét skal børnene hjælpe os med. Til formålet har vi fået 3D-printet kopier af motoren, som børnene kan samle uden at komme til skade med farligt værktøj, og på en legende måde får de en forståelse for motorlære. På samme måde som far og farfar har fået motorlære ind under huden ved at skrue på deres knallert.

Køb dine billetter her!

Du kan købe billetter i vores webshop og med et årskort får du ubegrænset adgang til vores museum i et helt år. Samtidig er du velkommen til altid at tage en ledsager med gratis på dine besøg. 

BILLETTER