Fra 18.30 til 19.00 viser John Juhler Hansen rundt i særudstillingen ”Dansk-jødisk liv i 400 år” og derefter i Industrimuseets tekstilfabrik og taler kort om den i Horsens jødisk ejede Crome & Goldschmidts Tekstilfabrik.
19.15 – 21.00: Dansk-jødisk liv er ofte blevet set som et hovedstadsfænomen. I første halvdel af 1800-tallet blomstrede det jødiske liv dog også i provinsen, og 70 % af de danske jøder boede i provinskøbstæderne. De jødiske menigheder i Fredericia, Randers og Aalborg var de største i provinsen, men den jødiske menighed i Horsens hørte også til de større i en del af 1800-tallet. Foredraget vil have fokus på sameksistensen mellem jøder og kristne i købstæderne – herunder integration særligt indenfor erhverv og socialt liv.
Foredragsholder: Vibeke Kaiser-Hansen er ph.d. i historie, museumsinspektør på Museum Fredericia og forfatter til bogen “Jødernes danmarkshistorie – i provinsen”.
Sted: Industrimuseets Foredragssal, Gasvej 19, 8700 Horsens
Parkering: Ved aftenens arrangement er der gratis parkering gennem tilmelding på stedet gennem en tablet i museumsbutikken.
Pris: Gratis
Forfriskning: Der vil være mulighed for at købe en øl eller en sodavand i en kort pause.
Arrangører: Horsens Kulturhistorisk Forening, Industrimuseet og Historisk Samfund for Sydøstjylland.