Indlæser Begivenheder

« All Events

Meetings – Kunst som storytelling

6. juni, kl. 15:00 - 16:00

Kom og vær med til åbningen på særudstillingen: “Meetings – Kunst som storytelling”, og oplev livshistorier fortalt gennem kunst

Hvad sker der, når kunst bliver et redskab til at fortælle livshistorier og bygge bro mellem mennesker på tværs af alder, baggrund og livserfaringer?

Det får publikum mulighed for at opleve, når deltagerne i projektet MEETINGS – Kunst som storytelling inviterer til fernisering og udstilling på Industrimuseet. I projektet har deltagerne skabt kunstværker gennem et workshopforløb med den lokale kunstner Phuc Van Dang.

Gennem brugen af trykteknikker har deltagerne – fra Sund Bys kulturgruppe Unge, Ældre, Mænd, Kvinder, Danskere og Internationals – udforsket deres egne fortællinger og omsat dem til visuelle kunstværker. Projektet har fokus på kunst som fortælleredskab og fællesskabsskabende kraft, og forløbet har skabt rum for nærvær, refleksion og kreativ udvikling. Forløbet er blevet til udstillingen, som vises første gang på Industrimuseet, og vil derefter tage form som en vandreudstilling.

“Det handler om at give stemme til det usagte og skabe møder mellem mennesker gennem kunst,” siger Phuc Van Dang, som udforsker kunstens potentiale som et redskab til at skabe dialog, forståelse og fællesskab i samfundet.

MEETINGS – Kunst som Storytelling er et samarbejde mellem Sund By og Phuc Van Dang og er støttet af Insero og Familien Hede Nielsens Fond.

Hvem: Alle er velkomne! Tilmelding er ikke nødvendigt
Pris: Børn og unge under 18 år er gratis, voksne har gratis adgang i tidsrummet 14.45-16.00

Detaljer

Dato:
6. juni
Tidspunkt:
15:00 - 16:00

Detaljer

Dato:
6. juni
Tidspunkt:
15:00 - 16:00