Oplevelser for
hele familien

Find museet

Gasvej 17-19
8700 Horsens

Åbningstider:

Alle dage 10.00 – 16.00

Priser

Voksne 90,- kr.
Børn (0-17 år): Gratis

Velkommen til Industrimuseet i Horsens

Her fortælles den dramatiske historie om, hvordan Danmark blev moderne. Om hvordan ny teknologi forandrede verden for altid, og hvad det betød for almindelige mennesker. Vi er et anderledes og levende museum fyldt med frivillige ildsjæle. Her må du røre, lege, prøve, dufte og smage dig gennem historien.

Events

Det sker i dag

For børn:

Tegneværkstedet i Madpakkerummet
Her kan du farvelægge fx. Rasmus Klump, en dampmaskine eller en PUCH Maxi-knallert.

Industrimuseets legeplads er åben
Vores café ligger lige ved siden af legepladsen, her man kan købe diverse forfriskninger.

Lav din egen label i TRYK PÅ
Og tag den med hjem.

For alle:

Bogtryk, Træskofabrikken og Maskinværkstedet
Prøv kræfter med det fascinerende håndværk i Den Digitale Vinkelhage i Bogtrykkeriet. I Træskofabrikken får man med lyd, lys og effekter fortællingen om overgang fra håndværk til industriel produktion og i Maskinværkstedet kan man opleve en dramatisk arbejdsulykke.

Lejlighederne fra 1883, 1924, 1932, 1955, 1975 og 2000
Lejlighederne er levendegjort med diskrete interaktive installationer. Du kan bladre i avisen, finde den rigtige kanal på radioen, lege med det interaktive dukkehus, sætte plader på pladespilleren og se TV fra 1975 i fjernsynet fra Rank Arena.

Dyst ved Samlebåndet
Konkurrer med venner og familie om at samle flest kuglelejer ved Samlebåndet.

Opstart af motorer i Maskinhallen
Se den store Frichs Dampmaskine køre.