Virksomheder spiller på godt og ondt en langt vigtigere rolle for udviklingen i kapitalistiske samfund, end mange faghistorikere erkender. Virksomheder driver i vidt omfang den teknologiske udvikling, de fungerer som vækstmotorer, og de sætter præg på vores forrestilinger om det gode liv gennem deres markedsføring. For at kunne forstå samfundsmæssig forandring må man forstå virksomheder. Og når man vil forstå virksomheder, må man begynde med at undersøge betydningen af ejerskab. 

I denne bog undersøges det, hvordan VKR Gruppen gennem skiftende tider er blevet præget af Kann Rasmussen familien og hvordan firmagruppen har håndteret skiftet fra et selvvalgt liv halvt i det skjulte til at være en højt profileret multinational aktør. 

Indlægget Dagslysingeniørerne: VKR Gruppen 1970-2010 blev først udgivet på Industrimuseet.

Forbrugets Kulturhistorie forfølger vores forbrug af varer, oplevelser, rum og medier fra enevældens tid til i dag. Artiklerne spænder bredt fra udviklingen af småbutikker til nutidens store supermarkeder og fra den eksklusive diligencerejse til middelklassens bilferie. Bogen har blik for, hvordan stormagasiner i det sene 1800-tal gav borgerskabet opskriften på det gode liv, mens butikkernes spejlglasvinduer forandrede byens rum, skabte moderne handelsstræder og vækkede begær hos promenerende forbrugere. Også tv drager, og bogen undersøger 1870’ernes debat om børns forbrug af børne-tv, reklamer og merchandise. For forbrug er ikke blot drømmendes holdeplads, men en kulturhistorisk faktor, der former og udvikler vores liv og samfund.

Indlægget Forbrugets kulturhistorie: Butik, by og forbrugere efter 1660 blev først udgivet på Industrimuseet.

De to virksomhedshistorier rokker samtidig ved den nationale selvforståelse, at dansk industrialisering og modernisering i 1800-tallet alene skal ses i nøje samspil med landbruget. I de hastigt voksende byer fandtes et stigende antal købestærke forbrugere. De var forudsætningen for en succesrig danske kunstindustri og møbelindustri, som brødrene Jensen var en del af, og som siden med anvendelse af en ganske anden stil stod bag en stor eksport af møbler markedsført som Danish Modern.

Indlægget Træ og visioner blev først udgivet på Industrimuseet.

I 1960’erne var langt den overvejende del af danskernes tøj produceret af danske syersker på danske fabrikker. I dag produceres stort set ikke længere tøj i Danmark, selvom vi har en succesfuld modebranche, som eksporterer beklædningsgenstande til alle kontinenter.

Denne bog fortæller historien om den svære vej fra national produktion til globale produktionsnetværk, både set fra et brancheperspektiv og med udgangspunkt i tre individuelle virksomheder. Historien illustrerer, at det, der i dag tager sig ud som en som en naturlig udvikling, langt fra blev opfattet sådan af aktørerne, da de stod midt i den. Samtidig sætter bogen spørgsmålstegn ved, om det er retvisende, når vi har tolket samfundsforandringerne siden 1960’erne som tegn på industrisamfundets afvikling.

Indlægget Beklædningsindustriens møde med globaliseringen blev først udgivet på Industrimuseet.