Bogen har særligt fokus på den fynske robotklynge, der belyses som eksempel på ny dansk industri, og dens samspil med forskningsinstitutioner, ældre industri samt lokal og national erhvervspolitik. I årtierne omkring årtusindeskiftet måtte gamle industribyer tage industriens rolle og fremtid op til genovervejelse. Hvordan gik det, og hvad drev udviklingen? Bogens kapitler opdaterer vores opfattelse af, hvad industri er – og den viser, at industrien ikke er så meget fortid, som mange måske tror. Den er tværtimod en integreret del af den danske samfundsmodel.

Indlægget Nye Industrihistorier: Robotbyen Odense og andre industribyer i forandring blev først udgivet på Industrimuseet.

Virksomheder spiller på godt og ondt en langt vigtigere rolle for udviklingen i kapitalistiske samfund, end mange faghistorikere erkender. Virksomheder driver i vidt omfang den teknologiske udvikling, de fungerer som vækstmotorer, og de sætter præg på vores forrestilinger om det gode liv gennem deres markedsføring. For at kunne forstå samfundsmæssig forandring må man forstå virksomheder. Og når man vil forstå virksomheder, må man begynde med at undersøge betydningen af ejerskab. 

I denne bog undersøges det, hvordan VKR Gruppen gennem skiftende tider er blevet præget af Kann Rasmussen familien og hvordan firmagruppen har håndteret skiftet fra et selvvalgt liv halvt i det skjulte til at være en højt profileret multinational aktør. 

Indlægget Dagslysingeniørerne: VKR Gruppen 1970-2010 blev først udgivet på Industrimuseet.

Emaljeskilte fortæller kulturhistorie fra en tid, hvor reklame i modsætning til i dag kunne vare i årtier. I næsten 100 år var emaljeskilte opsat overalt i det offentlige rum: På facader hos købmænd og tobakshandlere, kiosker og specialforretninger, samt på banegårde og pakhuse. Det blev reklameret for alt fra Adamas cigaretter, øl og sodavand, is, barberblade, korsetter, varehuse, elpærer, ja for hundredevis af varer og tjenesteydelser i enhver afskygning.

Emaljeskilte nåede deres største udbredelse i mellemkrigstiden. Forbrugssamfundets acceleration fra slutningen af 1950’erne fjernede derefter gradvist grundlaget for den langtidsholdbare reklameform, og hovedparten af emaljeskiltene blev nedtaget i 1960’erne. I dag er emaljeskilte blevet populære samlerobjekter.

Bogen er rigt illustreret og fortæller om teknikken bag fremstilling af emaljeskilte, og den gennemgår de forskellige skiltetyper og de varer, som de var sat i verden for at øge salget af. Endelig oplister bogen samtlige de 1.768 forskellige emaljeskilte, som har tjent et kommercielt reklamemæssigt formål i Danmark. 

Indlægget Gadens blikfang: Danske emaljeskilte gennem 100 år blev først udgivet på Industrimuseet.

Tobaksindustrien var stor i Horsens. I mellemkrigstiden havde Petersen & Sørensen Cigar- og Tobaksfabrikker flere end 500 ansatte og var byens største industri.

Siden gik det ned ad bakke, men to brødre gav tobakken nyt liv, opbyggede en fabrik med filial i USA og sendte 90 procent af produktionen til eksport. Netop som det så ud til at gå allerbedst, dukkede en multinational spiller uventet op og blandede sig. Dermed blev sidste kapitel skrevet. Dr havde været mange tobaksfabrikker undervejs, men i år 2000 lukkede den sidste.

Indlægget Røgsignaler: Krøniken om tobakken i Horsens 1688-2000 blev først udgivet på Industrimuseet.

Denne bog fortæller historien om de finansansattes kamp for organisering og bedre løn- og arbejdsvilkår fra mellemkrigstiden til i dag. Det er en kamp, der er sket i konstant vekselvirkning med de stærke forandringer i finanssektoren og i samfundet generelt.

Den overordnede samfundsmæssige dynamik og ikke mindst finansielle kriser har i høj grad præget medlemmernes dagligdag og Finansforbundets udvikling. Men medlemmernes og den politiske ledelses svar på arbejdslivets udfordringer har også bidraget til at forme nutidens Finansforbund. Gennem sine første 75 år er forbundet gået fra at være en standsforening over en fagforening til efterhånden at blive en bredere funderet interesseorganisation, der ligesom andre faglige organisationer og deres medlemmer konstant må forny sig for at være relevant.

Indlægget Vi kan, når vi skal: Finansforbundets historie blev først udgivet på Industrimuseet.