Et Fugleliv

2. juni – 13. august 2023

44 kunstværker af Kaj Rugholm, der aldrig er blevet vist før, udstilles på Industrimuseet

De fleste horsensianere kender Kaj Rugholms værker fra bybilledet: De store cykler på Sundvej, Vitus Berings støvler på Horsens Rådhus, Stolene på Langemarksvej, Det dansende par i udkanten af Vitus Berings Parken, Vægten ved Rema 1000 og Long John ved Teknisk Skole. I tidens løb, har vi stiftet bekendtskab med Kajs skulpturer af cykler, ballet, tasker, fotografiapparater, violiner, fisk, piber mm. I 25 år har han lavet Horsens erhvervsprisen, i 27 år børneteaterprisen, i 12 år Bog og Idés forfatterpris og Horsens byfornyelsespris 12 gange.

Denne udstilling har titlen ”Et fugleliv”. Således er turen nu kommet til fuglene. Et emne kunstneren i de seneste mange år har interesseret sig for efter at have tilbragt meget tid i den smukke natur omkring Hvide Sande.

Alle fuglene er gengivet i et katalog, der er signeret og kan købes på Industrimuset til 40 kr.

Køb din billetter her og spring køen over

Du kan købe billetter i vores webshop, og med et årskort får du ubegrænset adgang til vores museum i et helt år. Samtidig er du velkommen til altid at tage en ledsager med gratis på dine besøg. 

BILLETTER