Indlæser Begivenheder

« All Events

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rundvisning i Folkets tid med Folketingets formand

16. august, kl. 15:00 - 16:00

Kunstmaleren Jacob Brostrup har skabt syv historiemalerier om arbejderbevægelsens historie. Malerierne vakte stor debat, da de blev præsenteret i 2018: Var det god kunst? Var det politisk propaganda? Var det udtryk for en tendentiøs historieskrivning? Det får Industrimuseets gæster nu en enestående mulighed for at vurdere i selskab med Henrik Dam Kristensen.
Malerierne er til daglig ophængt på Christiansborg, hvor de blev præsenteret i slutningen af 2018. Industrimuseet har i sommermånederne 2021 fået mulighed for at låne malerierne, så også danskere vest for Storebælt kan opleve de nye værker, der fortæller om arbejderbevægelsens og Danmarks historie fra 1870’erne og frem til i dag ud fra syv punktnedslag: Slaget på Fælleden, Påskekrisen, Danmark for folket, Fremtidens Danmark, En bygning vi rejser, Ny kurs mod bedre tider og Retfærdig og realistisk.

Rundvisningen er gratis, og entré til museet er halv pris i denne periode; 35 kr. for voksne og gratis for børn under 18 år.

Detaljer

Dato:
16. august
Tidspunkt:
15:00 - 16:00