fbpx

Juleweekend 28. og 29. november

Industrimuseet gentager succesen og afholder vores hyggelige julemarked d. 28. og 29. november 2020.

Kom med og oplev den hyggelige stemning, der skabes, når store maskiner, hyggelige værksteder og julehygge går op i en højere enhed.
Der kommer boder, julepynt, kunsthåndværk, musik, underholdende aktiviteter for børn og barnlige sjæle begge dage. Vi disker op med glögg, æbleskiver, juletræer, råhygge og meget, meget mere.
Industrimuseet pyntes op til alle vores gæster, så vi sørger for at I kommer I julestemning lige op til december.
Da vi på Industrimuseet er vilde med hændendes arbejde og industriens fortællinger, sætter vi fokus på det i julekontekst. Derfor kan I som noget nyt i år komme helt ind under huden på julen, når vores Julehistoriker fortæller om julens udvikling, gavernes størrelser – og hvad børn fik som julegave anno 1880.
Tag på opdagelse hos Stentrykkerne – og køb flot kunst med hjem til julegaver. Se ind hos det herlige Guthenberglaug, der måske har fine julekort til uddeling eller besøg vores dygtige smedje, der knokler ved essen. Der er saglig kor julesang i vores stemningsfulde Bryggeri, så du bliver helt blød om hjertet.
Vi sørger for alt det julede – så tag hele familien med. Vi lover I både bliver hygget om og får hyggelige oplevelser både ude og inde.
Industrimuseet tager den aktuelle corona-situation meget alvorligt. Vi sørger for, at der sprittes af og er håndsprit til rådighed alle steder. I år søger vi for mere plads mellem boderne og flere corona foranstaltninger. Der vil løbende blive opdateret vedr. corona restriktionerne på hjemmesiden.

Hvis du har lyst til at have en bod på Industrimussets Julemarked, så skriv en mail til sarah.lehmann@industrimuseet.dk Vi sætter pris på godt håndarbejde, fine sager og kreativitet.

  • 28. november 2020 11:00 - 29. november 2020 16:00
  • 11:00 - 16:00