
Hele ugen
Skattejagt
Kendte børnefigurer fra Danmark Radio er sluppet løs på museet! Vi har hørt dem hviske rundt i krogene på museet. Kan du hjælpe os med at finde ud af, hvad de planlægger?
DR 100 år
Særudstilling om Danmarks Radio de sidste 100 år og om Hede Nielsens Fabriker, der gjorde Horsens til et centrum for dansk elektronikproduktion.
Emballagens historie
Udforsk emballagens fascinerende historie gennem de sidste 150 år i udstillingen. Når du er færdig, kan du designe og printe dit helt eget label – perfekt til at sætte på noget derhjemme!
Børnenes Knallertværkstet
Kan du samle motoren på vores Puch Maxi fra 1973? I dette sjove og sikre værksted kan børn samle en motor af 3D-printede dele og lære om motorer på en legende måde.
Samlebåndet
Klar til dyst Tag plads ved samlebåndet og prøv kræfter med at fremstille kuglelejer til “verdensmarkedet.” To hold dyster mod hinanden – hvem leverer flest? Sjov for både børn og voksne.
Ove Hede Nielsens direktørkontor
Ta’ plads om bordet og vær med til at tage store beslutninger om Hede Nielsens Fabriker A/S!
Opstart af motorer i Maskinhallen
Se den store Frichs Dampmaskine køre
Industrimuseets legeplads og vandlegeplads er åben
Brugerundersøgelser
Hvad synes du om din tur på museet? Besvar et spørgeskema i Billetsalget og få en gratis kop kaffe!
Særlige dage
Lav kastanjedyr i Skolen – mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag
Kig op i Skolen og lav kastanjedyr sammen med lærerne.
Tryk med Gutenberglauget – tirsdag og torsdag
Kom forbi Bogtrykkeriet, hvor du kan trykke dit eget navn med hjælp fra vores frivillige fra Gutenberg-Lauget. For kun 10 kr. kan du få en fin tegneblok med hjem.
Dekorer din egen mulepose – tirsdag og torsdag
Kom forbi stentrykkerne og lav din egen flotte mulepose, når klubben trykker med efterårets nedfaldsblade!
Små smagsoplevelser hos mostrene – tirsdag, onsdag og torsdag
Besøg arbejderboligerne fra 1955 og 1975, hvor vores frivillige mostre står klar med små, lækre bidder!

