Udstillinger

Museets faste udstillinger er bygget op som miljøer, der samlet fortæller 150 års historie med fokus på produktion, levevilkår og finansiel udvikling. I forlængelse af museets egen historie og etablering fylder udstillinger med mulighed for frivillig aktivitet meget og sikrer en levende formidling.

Samlebåndet

Prøv kræfter med Samlebåndet I udstillingen Samlebåndet kan du selv prøve kræfter med samlebåndsarbejdet. To hold af 4-5 deltagere dyster mod hinanden som Fabrik01 og Fabrik02 om at levere kuglelejer til "verdensmarkedet". De hurtigste til at samle kuglelejerne vinder. Du kan dermed på egen krop få en formnemmelse af, hvordan det er at arbejde ved samlebånd. Det er muligt både at prøve Samlebåndet ved almindelige besøg, ligesom klasser kan booke skoleforløb, hvor man først introduceres for samlebåndsarbejdets historie og dernæst prøver at arbejde ved Samlebåndet. Om samlebåndet Samlebåndet er en af de vigtigste opfindelser i 1900-tallet. Inspirationen til samlebåndet stammer fra slagtehusene i Chicago. Slagtehusene var udstyret med skinner i løftet, der førte de døde dyr gennem hele slagteriget, så produktet kom direkte til arbejderne. I 1910 åbnede Henry Ford sin nye fabrik og gjorde samlebåndet verdensberømt. På Fords fabrik blev samlebåndet forbedret og spredtes til andre brancher. Samlebåndet gjorde…

Børnenes Knallertværksted

Legeudstilling for børn om Puch Maxi-motorer. I tilknytning til museets Smedeværksted har museet et knallertværksted for børn, hvor man må lege med alt: I Børnenes Knallertværksted dufter af knallertbenzin og olie, og der er arbejdsborde i børnehøjde, legeværktøj, arbejdslys, knallertreklamer, værktøjskasser og børnekedeldragter, som knallertværksteder nu har set ud på tværs af tid. I Børnenes Knallertværksted har vi skilt motoren på vores grønne Puch Maxi fra 1973 ad, og vi kan ikke finde ud af at samle den igen. Dét skal børnene hjælpe os med. Til formålet har vi fået 3D-printet kopier af motoren, som børnene kan samle og på en legende måde få en forståelse for helt basal motorlære. På samme måde som vi andre har fået motorlære ind under huden knallertgeneration efter knallertgeneration.

Maskinhallen

Få blæst øregangene igennem, når vores frivillige motormænd kører med motorerne. I Maskinhallen er der eksempler på dampmaskiner og forskellige former for forbrændingsmotorer fremstillet fra slutningen af 1800-tallet til 1950’erne. Mekanisk kraft blev i 1800-tallet en af forudsætningerne for industriel produktion. Det arbejde, man tidligere brugte hånd-, heste eller vandkraft til, kunne nu klares effektivt med maskiner.

Arbejderboligerne

Besøg museets arbejderboliger i lejlighederne på Villavej, hvor du kan komme på en tidsrejse gennem den almindelige, danske arbejders levevilkår. Oplev 1880’ernes trange kår, i opgangen i nr. 49, hvor den store familie bor tæt sammen og ofte går sultne i seng. Rejs videre til 1920’erne forbedrede levestandard, hvor elektricitet, gas og vand har fundet vej til almindelige menneskers bolig. På husassistentens lille kammer i 1935 er der små forhold og få ejendele kendetegnende for tidens unge folk, som er ude at tjene. I 1950’er lejligheden i nr. 51 møder du den hjemmegående husmoders nydelige hjem, hvor masseproduktionens materielle goder er blevet tilgængelige for den almindelige arbejder. I 1960-1970’erne er også fjernsyn og separate badeværelser blevet allemandseje. Øverst kan du besøge den unge mand i 1998, hvor der er gamle pizzabakker og høj musik på anlægget.

Skolen

I Skolen fra 1950’erne kan du få fornemmelsen af, hvordan der var i en skoleklasse på bedstefars eller oldemors tid. Fra en tid hvor man rejste sig op, når man blev spurgt, og overlæreren stod i porten for at hilse ”god morgen” til alle. Og straffe dem, der kom for sent, med en syngende lussing. Dette står i skarp kontrast til det klasseværelse fra 1980’erne, du også kan besøge, hvor projekt- og gruppearbejdet har vundet indpas. Det afspejler, at forventningerne til hvilket fremtidigt arbejdsmarked, der venter eleverne, er markant forandret. Seks dage om er lærerne i Skolen fra 11 til 14, og her kan der både fortælles og undervises. Skolen har en række tilbud specielt rettet mod folkeskolens mindste elever.

Værkstederne

Du kan følge industriarbejdet gennem tid i værkstederne: Fra Bogbinderiet i 1880'erne, hvor det meget stadig laves i hånden over den gradvise mekanisering i Træskoværkstedet fra 1900-tallets begyndelse til Maskinværkstedet fra 1920’erne, hvor gasmotorer og remtræk driver maskinerne fremad. Flere af de gamle industrihåndværk bliver vakt til live, når museets mange frivillige bemander dem. Smeden smeder ved essen, eller smedeveteranerne skruer i værkstedet, trykkerne arbejder i bogtryk, kunstnerne holder stentrykket ved lige, og elektronikteknikerne reparerer radioer som i 1960'erne.

Butiksgaden

Butiksgaden viser en almindelig butiksgade, som den så ud, før supermarkederne kom til Danmark. Her er der personlig betjening ved disken. I 1950’erne så de første supermarkeder dagens lys i Danmark med moderne selvbetjening. Rundt om hjørnet lurede forbrugersamfundet, hvor produkter blev fremstillet så billigt, at man ikke behøvede reparere dem, når de gik i stykker.

Banken

Besøg Banken fra 1930 med direktørens kontor, ekspeditionslokale og bestyrelsens mødeværelse. Interiøret stammer fra banker og sparekasser i hele landet. Her kan du få fornemmelsen af at tilhøre byens spidser, når bankdirektøren tager imod dig på sit kontor. Hvis du da ikke må vente på bænken for at blive betjent sammen med de andre jævne kunder. I midten af 1800-tallet opstod de første banker her i landet, og omkring år 1900 var der cirka 150. På samme tidspunkt fandtes der over 500 sparekasser i Danmark, som forsøgte at lære danskerne at spare op til dårlige tider.

Industriens spor

Tobaksfabrikker, bryggerier, trykkerier, maskinfabrikker og senere elektronikvirksomheder har været brancher, hvor Danmark har markeret sig globalt. Museet søger til stadighed at føre udstillingerne op til allernyeste tid gennem indsamling, forskning og formidling. De nyeste udstillinger viser fabrikantens kontor fra midten af 1970´erne samt tobaksproduktion fra 1990´erne. Selvom mange typer industrijobs i dag er forsvundet til fordel for robotter, moderne højteknologi og automatiske produktionsanlæg, er Danmark på mange måder stadig et industrisamfund med knap 300.000 beskæftigede i industri, der står for knap 60% af eksporten.

Plads til forandring

I De Nornske Haller – opkaldt efter arkitekt Viggo Norn – er der hele tiden skiftende udstillinger. Under den smukke engelske tagkonstruktion fra gasværkets gamle maskinsale er der god plads til store og små særudstillinger, som supplerer museets faste formidling. I den ene ene hal er der indrettet legeområde, ligesom der er plads til madpakkespisning for alle museets besøgende.

© Danmarks Industrimuseum 2020