Pressemeddelelser
BLIKFANG
Fri entré den 22. januar 2017
Kan der komme noget godt fra Horsens?
3 piger i løb
Tegneseriefestival, 10. & 11. september
Vi ses i Brugsen
Påsken larmer
KNITTED ART TO WEAR
Hærens motorcykler
Juleweekend
Vinterferien i uge 7
Generelle fotos
2D stregkoder
 
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
 
KNITTED ART TO WEAR

KNITTED ART TO WEAR
   -  en strikkeudstilling på DANMARKS INDUSTRIMUSEUM
Ca. 30 spændende værker er blevet fremstillet af medlemmer af strikkeforeningen SERIØS STRIK … FOR SJOV, hvis formål er at sætte fokus på, at  det kan og bør tages seriøst at arbejde med håndstrik, dvs. at medlemmerne er aktive og synes, at det er sjovt at strikke og ambitiøst vil udvikle sig inden for dette felt af tekstilarbejde.
Medlemmerne skal udfordre og inspirere hinanden, og det skal være nytænkende, sjovt, udfordrende, givende og inspirerende.

Formålet med udstillingsprojektet er at synliggøre håndstrik som personligt udtryksmiddel og at sætte fokus på de muligheder, der ligger i at lade sig inspirere af mangfoldigheden i kunst og kultur, i naturen, i ens egen bevidsthed og i fantasier og drømme.
Foreningen SERIØS STRIK … FOR SJOV har siden 2007 arbejdet med temaudstillinger under overskrifter som f.eks. FORGRENINGER, 40 x 40, SKABAGTIG STRIK, BLOT BLÅT m.fl., og i 2016 er temaet så:
KNITTED ART TO WEAR


Det fremgår af oplægget til medlemmerne, at det færdige produkt skal være inspireret af noget specielt – gerne lidt ”skævt” – og at det færdige produkt skal kunne bæres på kroppen.
Udfordringerne har således været store, men heldigvis har ganske mange taget positivt imod dette udspil, og vi glæder os meget til at præsentere de mange fine resultater på Danmarks Industrimuseum i Horsens.
Der er fernisering fredag d. 11. marts 2016 kl. 14.30, hvor vi naturligvis håber, at mange vil have lyst til og mulighed for at deltage.

Foreningens ønske er, at mulighederne i det tekstile håndværk præsenteres så markant og interessant som muligt gennem projekter som dette, idet det i hverdagen kan være vanskeligt at sætte så kraftige spotlys på de enkelte medlemmers arbejde, at det får en reel og vægtig PR-værdi i forhold til området HÅNDSTRIK.
At begive sig ud på gyngende grund i det ”kunstinspirerede” univers har helt klart udfordret deltagerne på mange fronter, men det har samtidig tilbudt nye muligheder for eksperimenter med materialer, teknikker, former og farver, som tilsammen kan være med til at give nyt liv til en traditionel strikketænkning.
Strikning er meget, meget andet og mere end sokker og halstørklæder, og heldigvis ser det ud til. At ”tidsånden” befordrer lysten til at arbejde med dette område.
Det er her som i så mange andre sammenhænge helt afgørende, at der inden for de kendte rammer er nye muligheder at kaste sig ud i og blive inspireret af – både individuelt og i samarbejde med andre.
Udstillingen vises senere 3 andre steder.

Yderligere oplysningen hos Kirsten Gravesen på 7562 0788

 

Horsens, den 7. marts 2016


Med venlig hilsen
Ole Puggaard



© 2002- 2017 Industrimuseet - Gasvej 17-19 - 8700 Horsens - tlf 7562 0788 - museet@industrimuseet.dk