Pressemeddelelser
Fri entré den 22. januar 2017
Kan der komme noget godt fra Horsens?
3 piger i løb
Tegneseriefestival, 10. & 11. september
Gaden blikfang
Vi ses i Brugsen
Påsken larmer
KNITTED ART TO WEAR
Hærens motorcykler
Juleweekend
Vinterferien i uge 7
Generelle fotos
2D stregkoder
 
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
 
3 piger i løb

Pressemeddelelse

 

3 piger i løb

 

Lørdag den 17. september åbner Danmarks Industrimuseum særudstillingen ”3 piger i løb”. Med udstillingen tages et gammelt håndværk op, som hører til hjemmet og ikke den industrielle produktion.

 

Løbbinding er en gammel teknik til kurvesyning. Teknikken bruges i hele verden. Herhjemme er teknikken bedst kendt som halmbinding. Bikuben er en velkendt løbbunden ting.

 

Arbejdet/kurven bygges op i en spiralform og selve spiralen kaldes for sjælen. Sjælen sys sammen med jævne mellemrum, så arbejdet får form og facon.

 

De tre udstillere arbejder med moderne materialer, garner og fibre i deres løbbinding fx papir-, hør- og sisalgarn. Det giver løbbindingen et nutidigt udtryk og måske større mulighed for anvendelse af de løbbundne ting i hverdagen, end var de bundet af halm.

 

De tre udstillere siger om sig selv:

Anne Birgitte Beyer: Løbbinding er min passion. Jeg arbejder mest i lukket løb, hvor sjælen dækkes af beviklinger. Strukturen fascinerer mig og rytmen. Udtrykket, fastheden og formgivningen. Og! Det lukkede løb kan simpelthen så meget. Jeg arbejder mest i sisal og papirgarn. Jeg har undervist i løbbinding i snart 20 år og er forfatter til 3 bøger om løbbinding.

Brynhild Tophøj: Den teknik jeg oftest anvender til løbbinding er Tybrind-bindingen kombineret med detaljer i lukket løb. Jeg arbejder meget i sisal, jute og hørgarn og tager udgangspunkt i farver og funktioner.

Katrine Ørnstrup: Jeg kan godt lide at arbejde med Tybrind-bindingen, hvor sjælen bindes ned med tungesting. Jeg arbejder mest med sisal, jute, papir og hørgarn. Jeg synes, det er så fascinerende at tænke på, at stenaldermennesket for mere end 6000 år siden også lavede løbbinding.

Udstillingen kan ses på Danmarks industrimuseum, Gasvej 17-19 i Horsens frem til den 23. oktober.

Vedhæftede fotos må benyttes i forbindelse med omtale, nærmere om udstillingen hos Kirsten Gravesen på 7562 0788 eller hos de tre udstillere.

Anne Birgitte Beyer   www.loebbinding.dk   abbeyer@loebbinding.dk mobil: 2588 5250

Brynhild Tophøj   b.tophoj@hotmail.com mobil: 6166 3738

Katrine Ørnstrup www.bindegale.dk              katrine@ornstrup.dk mobil: 2077 1321

 

Med venlig hilsen

Ole Puggaard

Museumsleder



© 2002- 2017 Industrimuseet - Gasvej 17-19 - 8700 Horsens - tlf 7562 0788 - museet@industrimuseet.dk