Pressemeddelelser
BLIKFANG
Fri entré den 22. januar 2017
Kan der komme noget godt fra Horsens?
3 piger i løb
Tegneseriefestival, 10. & 11. september
Vi ses i Brugsen
Påsken larmer
KNITTED ART TO WEAR
Hærens motorcykler
Juleweekend
Vinterferien i uge 7
Generelle fotos
2D stregkoder
 
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
 
Vinterferie i uge 7, 15. til 21. februar

Industrimuseet er ”spil-levende” i Vinterferien 15. til 19. Februar fra kl. 10 til 16

 

Der er mange måder at tilbringe vinterferien i uge 7 på. Skal man tro annoncerne i medierne, er der ingen tvivl om, at halvdelen af befolkningen er på skiferie eller dyrker andre ferieaktiviteter, hvor økonomien skal være i orden og aktivitetsniveauet er højt. Ofte så højt, at det er helt dejligt at komme på job igen og koble fra. De små ferier er ofte en stor stressfaktor, ikke mindst for børnefamilierne.

 

I Horsens på Danmarks Industrimuseum har museumsfolket valgt at fokusere på hygge omkring gamle spil, sjove lege og opgaver. I det hele taget er vinterferien tilrettelagt, så alle kan få en god oplevelse i eget tempo.

 

De mindste

For børnene fra 6 til 12 år er det de gamle spil, som er fundet frem. Det er puslespillet med mange brikker, hvor det er godt, om far eller mormor hjælper til. Måske kan flere familier mødes om at samle det store spil.

Børnene i aldersgruppen kan også spille Æsel eller Ludo eller måske kan de ældste gruppe bruge deres telefon i spændende MuseumsSafari-er rundt i alle udstillingerne med interessante spørgsmål og svar i røret.

Nye FarveSafari-er bliver også præsenteret ungernes telefon, idet museet har været rundt med hele farvepaletten og fundet de farver, som virksomhederne benytter sammen med de farver, vi som mennesker ellers orienterer os imod.

 

De mellemste

For de lidt større børn og unge har museets levende værksteder sat sig for at sikre formidlingen af de sidste 50 års historie, så familien går derfra med endnu en historie som farmor kan tale med over ved aftenskaffen. I Skolen for eksempel, er lærerne på med undervisning og skolebøger, som er fra før der overhovedet var tænkt på en iPad eller Tablet, og er man fra Horsens ligger de gamle skolebilleder klar til at bliver bladret i og måske endda fundet, grint af og senere mailet til hjemadressen af den flinke lærere.

 

De der ikke er børn mere

For de endnu større, hvor man end ikke er ung mere, har museet både udstilling om motorcykler i ”Hærens motorcykler” samt en meget fin udstilling med de store 8 meter langebroderier af Julesminde – Horsens banen, som en gruppe kvinder fra Bjerreegnen har fremstillet.

I forbindelse med Hærens Motorcykler holder major Kim Hartvig Sørensen foredrag lørdag den 20. februar kl. 14 om sin private samling.

Emmy Hansen kommer i vinterferien tirsdag den 16. februar kl. 14 og vil være ved broderierne, hvor hun fortæller om motiver, broderiet og de mange spændende timer, som gruppen har brugt.

 

I hele Vinterferien er museet åbent fra kl. 10 til 16.

 

Yderligere hos undertegnede

 

Fotos kan benyttes i omtale.

 

 

Med venlig hilsen

Ole Puggaard

Museumsleder

 



© 2002- 2017 Industrimuseet - Gasvej 17-19 - 8700 Horsens - tlf 7562 0788 - museet@industrimuseet.dk