Pressemeddelelser
BLIKFANG
Fri entré den 22. januar 2017
Kan der komme noget godt fra Horsens?
3 piger i løb
Tegneseriefestival, 10. & 11. september
Vi ses i Brugsen
Påsken larmer
KNITTED ART TO WEAR
Hærens motorcykler
Juleweekend
Vinterferien i uge 7
Generelle fotos
2D stregkoder
 
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
 
Vi ses i Brugsen

Pressemeddelelse


Vi ses i Brugsen – jubilæumsudstilling på Danmarks Industrimuseum i anledning af Coop’s 150 års fødselsdag
 
Tirsdag den 10. maj åbner bestyrelsesformand Lasse Bolander og Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen ”Vi ses i brugsen” i anledning af jubilæumsåret. Det sker kl. 16.30 på Danmarks Industrimuseum i Horsens ved en indbudt reception.
Udstillingen er åben for publikum fra onsdag den 11. maj kl. 11 og året ud.

Ny fræk markedsføring, selvbetjening, FDB-møbler, Jensen Fjernsyn og Major Køleskabe, Blenda Vaskemiddel, Klar Cola og verdens første økologiske gulerod solgt i et supermarked.
I anledning af Coop’s 150 års jubilæum sætter Danmarks Industrimuseum spot på historien om Brugsen efter 2. Verdenskrig og frem til i dag.
 
En periode, hvor Brugsbevægelsen lod sig inspirere af studierejser til Amerika og åbnede selvbetjeningsbutikker. I Amerika fik man også inspiration til at udvide butikkernes sortiment med frostvarer og ferskvarer som mælk og kød, der ellers var blevet solgt i specialforretninger.  Kontrasten til den gamle diskbetjente købmandsbutik var så stor, at udviklingen siden blev kaldt supermarkedsrevolutionen. Samtidig fik danskerne biler og mulighed for at køre længere og købe større ind. Det førte til åbningen af Kvickly i 1961, hvor man kunne parkere bilen og som noget helt nyt tage indkøbsvognen med ud af butikken og læsse af!
 
Vi ses i Brugsen” er indrettet som ét stort supermarked med interiør fra Coop butikker – blandt andet fra Brugsen i Brædstrup og Kvickly i Horsens -  blot med historiske varer på hylderne. Her kan gæsterne dvæle ved Brugsens mange ikoniske mærker; Cirkel Kaffe, Klar Cola, Blenda Vaskemiddel, Minirisk, Pokal Pilsner, Safir Mel osv.
Børnefamilierne kan teste, om de indbyrdes kan slå far, mor, bror eller søster i madpyramidespillet eller reklame-vendespillet.
 
Det var også i Brugsen, man kunne købe de moderne FDB-møbler tegnet af Børge Mogensen. I 1976 lancerede FDB Madpyramiden, og i 1980 var Brugsen, det første supermarked i verden med økologiske gulerødder på varehylderne.

Der er så mange spændende historier i brugsforeningsbevægelsen siger museumsinspektør David Holt Olsen, som har stået for udstillingen. Min kollega Kristoffer Jensen har stået bag Coops jubilæumsbog, og han dokumenterer selve historien siden den første brugs i Thisted i 1866, mens vi med udstillingen viser og skaber oplevelserne, som gæsterne husker fra deres egen FDB butik.

Vi har haft god hjælp fra Horsensområdet brugsuddelere, som velvilligt har stillet egen historie til rådighed og har givet os kontakter rundt om, hvor de huskede, at her var genstande og samlinger til udstillingen.
Vi ses i Brugsen” er derfor en udstilling, som vil skabe minder, debat og snak, når gæsterne bevæger sig rundt blandt kummefrysere, Blenda, FDB-møbler og mange andre kendte produkter fra en anderledes butik med holdninger.

Vi ses i Brugsen” passer perfekt ind i Industrimuseets øvrige udstillinger, som gennem udstillingsmiljøerne er den faste ramme bag velfærdssamfundets udvikling, specielt efter 2. Verdenskrig.


Vedhæftede fotos må benyttes i omtale. Kan også hentes her:

Yderligere kontakt til museumsinspektør David H. Olsen 5060 0974

Horsens, den 6. maj 2016

Med venlig hilsen

Ole Puggaard
Museumsleder



klik her for at få billedet i original størrelse
klik her for at få billedet i original størrelse
© 2002- 2017 Industrimuseet - Gasvej 17-19 - 8700 Horsens - tlf 7562 0788 - museet@industrimuseet.dk