Udstillinger
BLIKFANG
Made in Europe
Hip Hip Hurra
Tidens mode på Catwalk
Skolen i 1930/50-erne
Det sker
Den Røde Tråd
Modeldampklubben
Efterårsferie, uge 42
Juleweekend, 09. og 10. december
Det skete
Davrepiger, Dirch og Daimi - Brugsens reklamer
40 års fødselsdag
Jorden er giftig
Art Bubble tegneseriefestival
Hæng på bøjlen!!
Hærens motorcykler
Den kiksede Marie og de andre
Din Danmarkshistorie for hele familien
Juleudstillinger
Nisselærlinge hjælper julemanden
Husker du, Horsens i 1970-erne
Kan der komme noget godt fra Horsens?
Fri entré den 22. januar 2017
Hurra for skolen
Din Danmarkshistorie
Forskningens døgn
Uden filter
Sommerferie
1. maj på plakaten
Sparekasser i 200 år
Ingen udvikling uden produktion
Dyt Båt Robot
Knivtræf 2016
Kgl. Hofleverandør
Særudstilling
Børn og børnefamilier
Sommerferie for børnefamilier
 
klik for stort billede
klik for stort billede
klik for stort billede
klik for stort billede
klik for stort billede
klik for stort billede
klik for stort billede
 
Dyt Båt Robot

2. juni – 31. december 2012

Robotterne er kommet for at redde verden
Robotteknologi bliver anvendt i vid udstrækning i industrien, på sygehuse, plejehjem og ikke mindst hjemme hos os selv. Robotter er således ved at virkeliggøre en drøm, som mennesker har haft faktisk siden Aristoteles. Han formulerede et ønske om, at bare automatiske maskiner da kunne overtage alt det arbejde, som menesker synes, er for hårdt eller for beskidt, eller som vi bare ikke evner. Her ca. 2.300 år senere er hans drøm ved at blive realiseret.

Danmarks Industrimuseum sætter resten af 2012 fokus på robotteknologi og alle dens herligheder. Og med herligheder menes der det enorme perspektiv, som robotteknologien giver på udviklingen inden for en række områder. I dansk industri f.eks. har man anvendt robotteknologi siden 1960’erne. Dengang blev robotter anset for at være en fjende mod menneskets arbejdskraft, og arbejdere og fagforeninger følte sig truet på eksistensen. Det viste sig også, at robotter sagtens kunne overtage ensformige opgaver i produktionsvirksomheder, hvormed traditionel ufaglært arbejdskraft i stigende grad blev overflødig. Historien er kendt, og i dag er det danske produktionslandskab i høj grad præget af enten at have flyttet sin produktion til lavtlønsområder eller at have implementeret automatisering i produktionen i form af robotter. I alt er 5.571 robotter blevet installeret i Danmark siden 1960’erne, og hvert år kommer flere hundrede nye til.

Robotter til bedstemor
De seneste 20 år har robotterne også bevæget sig ud af produktionshallerne og ind på sygehuse, på plejehjem og i private hjem. Det har været langt mere kontroversielt end robotterne i industrien. For skal bedstemor nu passes af en robot? Og hvad så med den menneskelige omsorg, der findes i de opgaver, som robotterne overtager? Herpå lyder kritikken også af robotternes indtog i plejesektoren, men efterhånden er dette blevet afmystificeret. For når ældre, der før skulle have hjælp til at gå på toilettet, nu kan gøre det selv, bliver de samtidig mere selhjulpne, og efter egne udsagn føler de ofte dette mere værdigt, end at være afhængig af andres hjælp. Et godt eksempel herpå er den spiserobot, som man kan opleve i udstillingen og selv prøve. Med denne kan en handicappet person, som plejer at blive madet, selv med en simpel anordning styre en ske ned i en tallerken og få maden ført op til munden. Den handicappede er uafhængig af andres hjælp og føler større værdighed herved. På samme måde fungerer vaskerobotter, toiletrobotter mv.
Robotter er således kommet for at blive, og deres muligheder synes uendelige.

Oplev robotter i sving
Udstillingen på Danmarks Industrimuseum tager fat i en række områder omhandlende robotteknologi. Man kan opleve robotter i sving, bl.a. flere industrirobotter, som man normalt ikke har adgang til. Og her kan opleves både gamle og nye robotter. Ved siden af den udfasede svejserobot fra 1990’erne, som kører sine sidste omgange i udstillingen, kan man se nye topmoderne robotarme og fornemme den udvikling, der foregår på området. En af de nye robotter er bl.a. verdens eneste robotarm, som er godkendt til at virke uden afskærmning. Det er en industrirobot fra Universal Robots i Odense.
I udstillingen kan man også blive klogere på, hvad robotter egentlig er, og hvordan de virker. Man kan også selv forsøge sig som designer af robotter, for det er jo ikke ligegyldigt, hvordan en sådan ser ud, hvis den skal vække tillid, der hvor den skal fungere.

I udstillingsperioden vil der være forskellige robotter repræsenteret.

I hele sommerferien vil der være særlige aktiviteter for børnefamilier.
I uge 39 og uge 42 vil blive særlige robotuger, hvor der skrues ekstra op for blusset til glæde for skoleelever og børnefamilier. Program følger senere

Tak til samarbejdspartnere og sponsorer, se mere her

I forbindelse med udstillingen er der blevet udarbejdet undervisningsmateriale til folkeskolens mellemtrin.
Undervisningsmaterialet kan hentes her


© 2002- 2017 Industrimuseet - Gasvej 17-19 - 8700 Horsens - tlf 7562 0788 - museet@industrimuseet.dk