Udstillinger
Davrepiger, Dirch og Daimi - Brugsens reklamer
BLIKFANG
Guld og grønne skove
Tidens mode på Catwalk
Skolen i 1930/50-erne
Det sker
Intro-rundvisninger, lørdage & søndage
Hver uge
Det skete
Jorden er giftig
Art Bubble tegneseriefestival
KNITTED ART TO WEAR
Hæng på bøjlen!!
Hærens motorcykler
Den kiksede Marie og de andre
Din Danmarkshistorie for hele familien
Juleudstillinger
Nisselærlinge hjælper julemanden
Husker du, Horsens i 1970-erne
Modeldampklubben
Kan der komme noget godt fra Horsens?
Fri entré den 22. januar 2017
Hurra for skolen
Din Danmarkshistorie
Forskningens døgn
Uden filter
100% elektrisk
Sommerferie
1. maj på plakaten
Sparekasser i 200 år
Ingen udvikling uden produktion
Dyt Båt Robot
Historien om Giro d`Italia
Knivtræf 2016
Kgl. Hofleverandør
Særudstilling
Børn og børnefamilier
Hver uge
 
klik for stort billede
klik for stort billede
klik for stort billede
 
Sparekasser i 200 år

01. januar - 31. december

Der er blevet sparet op. Det glade budskab om opsparingens lyksaligheder er blevet udbredt. Og der er blevet svindlet. I 200 år har sparekasser i Danmark indtaget en central position i danskernes pengeliv på godt og ondt. Langt overvejende godt heldigvis.

Sparekasserne blev oprettet i 1800-tallet i takt med, at forsamlingshuse, andelsmejerier og sygekasser skød op i de fleste lokalsamfund. Tanken bag sparekasserne var, at den lille mand skulle have et sted, hvor han i ny og næ kunne spare en skilling op, så han var rustet til dårlige tider. Hjælp til selvhjælp var mantraet, og samtidig sikrede man, at fattiggården ikke blev overfyldt og dermed alt for belastende for kommunens økonomi. Og fik en sparekasse overskud i regnskabet, så placerede man de fleste penge i sparekassens garantifond, mens resten blev uddelt til velgørende formål. Der var ingen aktionærer at tage hensyn til.

De mange små indskud fra tyende, arbejdere, daglejere og husmænd gjorde samtidig gavn for lokalsamfundet, da pengene kunne udlånes til landbrug, mejerier osv. Da der var flest, var der 550 selvstændige sparekasser. Alle har de gennem hårdt og loyalt slid for sagen været medvirkende til, at danskerne har kunnet opbygge velstand.

Vore dages sparekasser er ikke skyggen af deres oprindelige selv. Gennem det 20. århundrede har de gennemgået en lang forandringsproces mod en stærkere integration i bankverdenen. Mange sparekasser er blevet aktieselskaber som banker, og resten driver sparekasse på samme vis, som man driver en bank.

Danmarks Industrimuseum fejrer denne helt særlige konstruktion i den finansielle sektor med en særudstilling, der fortæller historien om sparekasserne i 200 år. Deres sociale arbejde, deres propaganda overfor børn og voksne, deres storhed og fald, deres helt særlige arbejdskultur, deres bagmænd, deres arbejdsliv, deres flid og nøjsomhed samt nogles svindel. Ydermere vil man kunne opleve historien om den første af dem alle, Holsteinborg Sparekasse. Historierne om sparekasserne følges af mange af de unikke genstande, som Industrimuseets afdeling, Dansk Pengemuseum, rummer i sin samling.

Også denne udstilling har "hovedsponsorer" og "udstillingssponsorer" fra den finansielle sektor, se mere under Penge og sponsorer, her


© 2002- 2017 Industrimuseet - Gasvej 17-19 - 8700 Horsens - tlf 7562 0788 - museet@industrimuseet.dk