Industriens spor

Tobaksfabrikker, bryggerier, trykkerier, maskinfabrikker og senere elektronikvirksomheder har været brancher, hvor Danmark har markeret sig globalt. Museet søger til stadighed at føre udstillingerne op til allernyeste tid gennem indsamling, forskning og formidling. De nyeste udstillinger viser fabrikantens kontor fra midten af 1970´erne samt tobaksproduktion fra 1990´erne.

Selvom mange typer industrijobs i dag er forsvundet til fordel for robotter, moderne højteknologi og automatiske produktionsanlæg, er Danmark på mange måder stadig et industrisamfund med knap 300.000 beskæftigede i industri, der står for knap 60% af eksporten.